Styresignalet ‚Äď punkter til vurdering og kommentarer

Se mail til Vurderingsstyrelsen nederst (klik her for at gå til mail)

Lavpraktiske problemer

Det strider efter vores mening imod god forvaltningsskik, at Styrelsen afkræver svar på mangelfuldt og underbelyst grundlag om konsekvenser for omvurdering.
Det skaber stor utryghed om vurderingen og medlemmernes √łkonomiske fremtid, hvilket er undergravende for medlemmernes liv p√• landet, og er s√•ledes en s√¶rdeles kraftig kritik af styrelsen.
Der er brug for at styrelsen sammen med et forslag til vurdering fremsender konsekvenser, baseret på det fremsendte grundlag, med besked om, at hvis grundlaget ændres vil skatten også ændres.

Der er udsendt frister for borgerne, der ikke tar hensyn til om der er bedt om aktindsigt. Vi er enige med VS om at proceduren skal være at der gives ny frist EFTER fremsendt aktindsigt og at samtlige frister uden anmodet fremsendt aktindsigt er ugyldig. Derfor henstilles at VS med det samme udsender pressemeddelelse og besked i eboks til borgerne herom.

N√•r der er fremsendt forslag til vurderingskategori maskinelt skal det oplyses. Herved har borgerne en indsigt i, at de g√łr klogt i at meddele deres √¶ndringer, som maskinen ikke kender, f eks tinglysningsbyrder mv. Det henstilles at de borgere de har f√•et maskinel agterskrivelse tilsendes info om at den maskinelle skrivelse b√łr kommenteres med √¶ndringer fra borgene.

Gennemgang og bemærkninger til Styresignal
Baggrund

Vurderingsstyrelsen sammenblander speciallovgivning og generel lovgivning. Vurderingsstyrelsen har s√•ledes ikke kompetence til at sk√łnne, hvorvidt jordbrug er lav- eller h√łjintensiv. Dette m√• alt andet lige ligge hos Landbrugsstyrelsen og andre. Derfor skal alle begr√¶nsninger henf√łrt til kompetencer og afgr√łder slettes fra styresignalet.
Overgangsordning er indskrænket ejendomsret:
Det er vores klare opfattelse, at overgangsordningen er lovstridig, idet den indskrænker ejendomsret og rettigheder, der er fastsat i andre særlove, herunder ang byggeret.
Der tale om uberettiget forskelsbehandling, idet st√łrre landbrugsbedrifter ikke bliver omfattet af denne indskr√¶nkning.

Regelgrundlag

Brud p√• Legalitetsprincippet: Ejendomsvurderingsloven eller dennes forarbejder giver ikke Vurderingsstyrelsen lovhjemmel til at fasts√¶tte √łvre eller nedre gr√¶nsev√¶rdier, som det sker i styresignalet. Foreningen henleder endvidere opm√¶rksomhed p√•, at et styresignal er en vejledning, som ikke er juridisk bindende for borgerne, og ikke kan tilsides√¶tte s√¶rloves klassificeringer.
Vi savner derfor hjemmel til de fastsatte kriterier, som ligger til grund for omklassificering.

Agterskrivelser der er udsendt maskinelt tager udgangspunkt i fastsatte grænser.

Vurderingsloven underst√łtter kun en individuel vurdering, hvorfor en maskinel kategorisering er lovstridig.

Sk√łn under regel:
Det fremg√•r af styresignalet, at den landbrugsm√¶ssige anvendelse skal v√¶re af ‚Äúet vist omfang‚ÄĚ. Begrebet, ‚Äúet vist omfang‚ÄĚ er ikke fastsat i ejendomsvurderingsloven eller i dennes forarbejder.

Et fagligt sk√łn om, hvorvidt landbrugsdrift er af ‚Äúet vist opfang‚ÄĚ, m√• s√•ledes skulle vurderes ud fra, hvor stor en del af den konkrete ejendom, der anvendes til landbrugsarealer.
At inddrage en nedre gr√¶nse, herunder et fiktivt fastlagte arealkrav er sk√łn under regel, hvilket der ikke er hjemmel til efter ejendomsvurderingslovens ¬ß 3 og er i strid med de forvaltningsretlige principper. Foreningen vil derfor foresl√• at samtlige gr√¶nsev√¶rdier genovervejes og/eller slettes.

3.2
‚ÄúDet kan fx v√¶re, hvis ejendommens forholdsvis beskedne areal alene er udlagt til hestefolde til brug for et hobbypr√¶get hestehold p√• under 5 dyr. Samtidig kan der p√• andre ejendomme af samme st√łrrelse foreg√• en specialiseret produktion, hvilket indikerer, at der er tale om en landbrugsejendom.‚ÄĚ

Der er ikke en nedre gr√¶nse for produktion af heste. Det er s√•ledes ikke retvisende at s√¶tte en gr√¶nse p√• 5 heste. Mange har typisk 1-2-3-4 heste i produktion p√• mindre brug. Det afg√łrende skal v√¶re at der ikke er udelukkende private rideheste, som ikke er i produktion.

‚ÄúKategoriseringen vil afh√¶nge af en konkret afvejning af, om landbrugsmomentet eller et af de andre momenter i det enkelte tilf√¶lde vejer tungest. Hvis eksempelvis al jord tilh√łrende en ejendom p√• nogle f√• hektar er bortforpagtet, kan dette v√¶re en indikation af, at beboelsesmomentet vejer tungest.‚ÄĚ

Bortforpagtning betyder at jorden stadig bruges som landbrugsjord. Hvis der pålægges en ekstra skat herpå, bliver denne forretning umulig, og jorden bliver solgt fra. Det er ikke fair, og ikke
hensigtsm√¶ssigt. Det skal derfor v√¶re afg√łrende at jorden ER landbrugsjord og derfor skal beskattes som s√•dan.
Det er en kæmpe misforståelse, som ingen kan forstå, at landbrugsjord skal beskattes som parcelhus have. Dette vil aldrig blive forstået af borgerne.

 

3.3
‚Äú For at en ejendom kan kategoriseres som en skovejendom, skal der v√¶re tale om skov med et produktionspotentiale.‚ÄĚ

Agterskrivelser til borgerne beskriver skovstykker som tilfældige træklynger og statuerer Ejerbolig. Dette er ikke i overensstemmelse med styresignalet, der alene forlanger at der er et produktionspotentiale.

 

4
‚ÄúDet kan s√•ledes v√¶re n√łdvendigt at afveje betydningen af beboelsesmomentet over for et evt. landbrugs-, skov- eller erhvervsmoment, hvor disse ikke entydigt er de v√¶sentligste.‚ÄĚ

At sige at jorden skal beskattes som parcelhus have fordi der er et boligmoment der er samme st√łrrelse som landbrugsmoment f eks pga forpagtning er at ‚Äúh√łste‚ÄĚ SKAT frem for fair beskatning.
Der er der ikke hjemmel til i par 3 om kategorisering. Det bliver kun fair hvis boligen beskattes for sig og jorden beskattes for sig.

 

4-1
BBR er egenhændigt ændret af Skat, hvor bygninger er karakteriseret som tiloversblevne. Disse er svære at ændre tilbage. Der kan således ikke lægges disse oplysninger til grund for en kategorisering.

 

4-2
‚ÄúHvis en ejendom er noteret som en landbrugsejendom jf. landbrugsloven (landbrugspligt), betyder det ikke pr. definition, at den skal kategoriseres som en landbrugsejendom, da ejendomsvurderingslovens og landbrugslovens definition af en landbrugsejendom ikke er ens.‚ÄĚ

Det er et brud p√• eksisterende lovgivning at Skat vil ha en anden definition end Landbrugsloven. At det drejer sig om at opkr√¶ve h√łjere skatter fremmer ikke denne omg√łring af Landbrugsloven.
Borgerne kommer aldrig til at kunne forstå forskellen og vil være forvirrede frem for afklaret. Skat skal holde sig til simple regler for forståelsen i stedet, hvilket vil betyde at jord skal beskattes som jord, ikke efter anvendelse.
Hvad er definitionen på landbrugsdrift? Den skal findes i Landbrugsloven, der som særlov står over den generelle Vurderingslov.

 

4.2.1.1.1
‚ÄúDet forhold, at arealet dyrkes med lavintensive afgr√łder som fx korn, fr√ł, afgr√¶sning, juletr√¶er, vil som udgangspunkt ikke v√¶re tilstr√¶kkeligt til at betragte en ejendom med et beskedent jordareal som en landbrugsejendom i vurderingsm√¶ssig sammenh√¶ng.‚ÄĚ

Afgr√łder v√¶lges her i fl√¶ng. De n√¶vnte afgr√łder kan ha stort timeforbrug eller p√• anden m√•de v√¶re intensive. Skats "ekstensive" afgr√łder kan v√¶re "Intensive" i en landbrugsfaglig sammenh√¶ng
Landbrugsfaglige tidsskrifter om intensive afgr√łder, om intensive dyrkningsmetoder osv, er i direkte mods√¶tning til Styresignalets vejledning.
Eksempelvis er gr√¶s ikke bare en ekstensiv afgr√łde og fler√•rige afgr√łder er heller ikke. Tv√¶rtimod er gr√¶s en af fremtidens intensive afgr√łder, som tilmed er klimavenlig. Liges√• pl√łjefri dyrkningsmetoder.

Her fra en artikel i Effektiv landbrug:
Det Nationale Bio√łkonomipanel kom tidligere p√• sommeren med deres anbefalinger til regeringen ‚Äď Oml√¶gning af en del af danske majs- og kornmarker til h√łjtydende gr√¶smarker vil betyde mindre kv√¶lstofudledning og mere proteinfoder til husdyrene.
I Landbrugsbladet bringes den ene artikel efter den anden om bedrifter, der g√•r over til pl√łjefri dyrkning. P√• de lettere jorder undg√•r de sand- og muldfygning og p√• de tungere lerjorder undg√•r de at opk√łre jorden og sammentrykke den. Jorden bliver bedre. Der er ingen udbyttenedgang. Tv√¶rtimod faktisk, og omkostninger ved denne driftsform er langt mindre. Det er derfor forkert at marker der har ligget hen i l√¶ngere tid er mindre effektive.
Derfor taler ovenstående igen for, at jorden beskattes som landbrugsjord uanset anvendelse, idet der vil være ændringer i intensiv og ekstensiv brug over tid.
At skattefolk skal v√¶re eksperter i jordbrug og s√¶tte gr√¶nser for hvordan jorden bearbejdes er skudt forbi m√•let om at s√łrge for en fornuftig m√•de at fylde statskassen p√•.
Det kan kun gå galt.
Derfor b√łr der ikke v√¶re disse regler i en skattelov. Hvad er essensen af landbrugsm√¶ssig drift? Hvad er definitionen p√• fritids og hobby form√•l ? Sm√• landbrug kan ikke forrente sig selv, og bliver
altid drevet i fritiden. Derfor er mange at betragte som deltidslandbrug.

 

4.2.1.1.2 Betydning af bortforpagtet areal
‚ÄúEr en ejendoms landbrugsareal bortforpagtet, kan ejendommen stadig kategoriseres som landbrugsejendom. Det vigtige er i den forbindelse, hvor stort et areal der h√łrer til ejendommen, hvordan landbrugsarealet bliver anvendt, og hvor meget ejendommen generelt anvendes landbrugsm√¶ssigt. V√¶lger en landmand fx at pensionere sig og i den forbindelse bortforpagte arealerne, vil ejendommen stadig kunne kategoriseres som landbrugsejendom.
Der skal som hovedregel foreg√• egentlig landbrugsdrift p√• ejendommens jord eller i driftsbygningerne, for at en ejendom kan blive kategoriseret som landbrugsejendom.‚ÄĚ
Der er stor forvirring om bortforpagtning, der ikke angiver tydeligt om jorden betragtes som landbrugsjord eller ej. Det er ikke fair, at en bortforpagtning skal beskattes anderledes end hvis forpagteren ejede jorden, eller en anden person for den sags skyld.
Da landbrugsjord ikke er have, men landbrugsjord giver det kun mening at beskatte hvad det er, nemlig landbrugsjord. Dette skal gælde uanset om jorden er i brug eller ej.
I EU har man landbrug i meget sm√• st√łrrelser, f eks 1000 m2. Er der overvejet sammenh√¶ng til regler i andre lande, og er der klappet af med EU? Skal det unders√łges om der er overensstemmelse med EU regler? Dette arbejde er en del af foreningens arbejde, og vil v√¶re genstand for unders√łgelse og indsigelse for vores medlemmer. Vi forudser et st√łrre antal retssager vil tage udgangspunkt heri.

 

4.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier

Dyregruppe

Dyrearter omfattet

Nedre grænseværdi

Øvre grænseværdi

Kvæg og heste

Kvæg og heste

5 stk

20 stk

Klovdyr

Svin, får, geder og
hjorte

10 stk

40 stk

Fjerkræ

Høns, ænder, gæs,
kalkuner, perlehøns,
vagtler, duer, fasaner

50 stk

150 stk

Strudsefugle

Alle

10 stk

40 stk

Pelsdyr

Mink, chinchilla og
ildere

25 stk

200 stk

Fisk

Alle

100 stk

1.000 stk

Krebs

Krebs

30 kg

100 kg

Her bestemmes indirekte hvad der skal produceres p√• de mindre g√•rde. Dette er et indgreb i ejendomsretten, som Forenigen kommer til at unders√łge juridisk.

Samtidig oplever mange medlemmer at Vurderingsstyrelsen skriver at der er set heste p√• deres ejendom, og at dette med det samme betyder at de skal v√¶re ejerbolig. Disse overfladiske antagelser er vel ikke ordentlig forvaltning. Hvis der er produktion med heste uanset antal, er det at betragte som landbrug. Hvis der er 2-3 private heste til ridning for familiens medlemmer er det selvf√łlgelig privat.

I√łvrigt er de ejendomme med flere heste som snu kategoriseres som ejerbolig pga heste typisk ligeglade med om de skal opkr√¶ve nogle hundrede kr ekstra for end opstaldning hus deres kunder. Hvis det er meningen at disse ejendomme skal rammes og det g√•r ud over alle andre som bliver h√•rdt ramt p√• deres √łkonomi, er denne lov samfundsskadelig og uduelig, hvorfor styresignalet skal indrettes efter de sm√• landbrug, ikke de store hesteejendomme.

Landbrugsloven foreskriver begr√¶nsninger p√• antal dyr pr ha, som kan betyde at der ikke kan holdes f eks 20 k√łer, og derfor kan der forekomme kryds der er uhensigtsm√¶ssige.
Derfor kan der ikke være disse grænser på dyrehold.
Skovbrug har tit s√łer eller damme, der indeholder fisk fordi der bliver vedligeholdt ved s√łen. Dette skal v√¶re et ligev√¶rdigt driftsegment.
Skal fisk og krebs og andet dyrehold t√¶lles hvert andet √•r? Bliver der sendt kontrollanter ud der skal t√¶lle, som sender kontrolafgifter? Disse gr√¶nsev√¶rdier b√łr slettes.
Et blandet antal dyr kan være en lige så stor landbrugsindsats. Hvilke regler gælder ved forskellige dyrehold på samme ejendom? Dette er en umulig opgave, hvorfor grænseværdier skal slettes.
Definition på erhvervsmæssig husdyrproduktion? Er yderst svær at klassificere, hvorfor det skal slettes.

 

4.2.1.2.4 Heste
Eksempel på ejendom med hobbyhestehold:

En ejendom på 5 hektar, der bebos af ejer. På ejendommen er der en staldbygning, hvor ejers 2 private heste er opstaldet sammen med 2 andre heste. 3 hektar af ejendommens areal er folde og 2 hektar er
forbundet med bygningsparcellen og består af en have og gårdsplads. Ejendommen kategoriseres som ejerbolig.

At de 5 ha landbrugsjord automatisk bliver ejerbolig er ikke fair. Denne ‚Äúh√łst‚ÄĚ af ekstra skatteprovenue var ikke tilt√¶nkt med lovens tilblivelse. Loven er udelukkende lavet for at strukturere ejendomsbeskatning, ikke at √łge provenuet.

 

4.3 Kriterier for kategorisering som skovejendom
Igen er de mange begrænsninger ikke tiltænkt i loven, som ikke har afsæt i ekstra skatter. Derfor skal jord ed skov betragtes som landbrugsjord. Dette er en forvridning af loven uden hjemmel til at sende mange
ejendomme ud af kategorien skovejendom.
Ensartet plantning er ikke et kriterie for skovdrift. N√•r der er tr√¶er er der produktionspotentiale p√• trods af ensartet plantning, gr√łfter, lysninger veje mv. som etableres 20 √•r frem i tiden n√•r de skal skoves.
Et areal der er mark, som selv springer i skov, er også skovdrift flg Landbrugsloven.

 

4.4 Reglerne om kategorien erhvervsejendomme mv.


Denne v√¶gtede beregning er sv√¶r at f√• mening i. Hvis landbrug bliver st√łrre, mindskes resultatet og g√•r i retning af erhverv.
Vi kommer i Foreningen til at udarbejde en analyse af beregningsmetoden for at bevise at den er misledende.

 

5.10 Frugtavl og plantager
Der kan ikke være grænser for antal ha ift frugttræer.

 

5.14 Juletræsproduktion
“Dyrkning af juletræer betragtes som landbrugsmæssig produktion. Hvis det sker på et ubebygget areal, skal ejendommen derfor kategoriseres som landbrugsejendom.
Juletr√¶sproduktionen skal dog v√¶re af et vist omfang, hvis den foreg√•r p√• en bebygget ejendom med bolig. Hvis der er juletr√¶sproduktion p√• over 10 hektar p√• en ejendom med bolig, vil det som udgangspunkt tale for, at ejendommen kategoriseres som en landbrugsejendom, medmindre ejendommens anvendelse i √łvrigt og ejendommens samlede karakter taler for en anden kategori. De 10 hektar afspejler, at produktion af juletr√¶er sidestilles med lavintensive landbrugsafgr√łder.‚ÄĚ

At kategorisere juletr√¶s produktion som lavintensiv afgr√łde er decideret forkert. Der er specielt ved mindre produktioner tale om mange timers arbejde, som skal betyde at driften er intens.
Juletr√¶sproduktion er den eneste intensive landbrugsproduktion, der ikke modtager st√łtte, og derfor er produktionen tilsyneladende usynlig i Vurderingsstyrelens kategorisering af ejendomme.
Udover at v√¶re en h√łjv√¶rdiafgr√łde er juletr√¶sproduktion ogs√• meget arbejdsintensiv med et √•rligt timeforbrug, som er sammenligneligt med frugtavl og gartneri.

Professionel juletr√¶sproduktion udm√¶rker sig ved, at hvert tr√¶ skal behandles/tilses adskillige gange hvert √•r ‚Äď det bliver til 40 gange pr. tr√¶ i produktionstiden p√• 8-10 √•r. I till√¶g til almindelig ukrudts- og skadedyrsbek√¶mpelse ops√¶ttes fuglepinde, og topskudsv√¶ksten reguleres flere gange √•rligt, ligesom tr√¶erne formklippes. Ydermere tilf√łres n√¶ringsstoffer flere gange om √•ret.
Dertil kommer specifikt for mindre juletr√¶sproduktioner, at en stor del af oms√¶tningen foreg√•r via g√•rdsalg og f√¶ld-selv, som er s√¶rligt kr√¶vende produktionsm√¶ssigt, fordi forbrugerne eftersp√łrger bevoksninger med uensartede juletr√¶er i forskellige h√łjder og bredder samt gode adgangsforhold. Det betyder f.eks., at hvert enkelt tr√¶ skal passes og vurderes ‚ÄĚet-for-et‚ÄĚ alt efter form√•l.
Brugen af st√łrre maskiner, der kan behandle flere r√¶kker ad gangen, er derfor, ikke er mulig, og det manuelle input pr. tr√¶ er meget st√łrre end ved stordrift.

Der b√łr ikke herske tvivl om, at mindre juletr√¶sproduktioner med prim√¶rt fokus p√• f√¶ld-selv skal betragtes som en h√łjintensiv specialafgr√łde i lighed med frugtavl og gartneri, hvor arealgr√¶nserne er lavere - 5 ha for landejendomme og f√łrst under 1 ha kategoriseres som ejerbolig.

Juletr√¶sproduktionen er professionel og kan p√• ingen m√•de sammenlignes med hobbydrift, hvorfor kravet om en ‚ÄĚegentlig landbrugsdrift‚ÄĚ p√• disse ejendomme er opfyldt.

Uberettiget forskelsbehandling er konkurrenceforvridende:
Der er tale om uberettiget forskelsbehandling, som er konkurrenceforvridende. Det er ikke fair, at mindre brug skal beskattes mere end de st√łrre konkurrenter, blot fordi arealet er mindre.
Jordbrugen og tidsforbruget er tilsvarende ja til med st√łrre, end de st√łrre brug, idet st√łrstedelen af arbejdet foreg√•r med h√•ndkraft.
Sm√• brug har i forvejen sv√¶rt ved at konkurrere med de store plantager, og en skattestigning vil g√łre det umuligt at s√¶lge afgr√łder med overskud, og dermed kan det ikke l√¶ngere betale sig at drive jorden.
En omklassificering tvinger de mindre brug til at s√¶lge jorden billigt til den n√¶rmeste st√łrre landmand, som vil pl√łje arealerne, hvilket er til stor ulempe for naturen.
Dette favoriserer helt urimeligt de store bedrifter og er i strid med EU- lovgivning om pleje af naturen.

 

5.16 Maskinstation
Eksempel p√• maskinstation/entrepren√łr
En ejendom p√• 10 hektar, hvor hovedparten af bygningerne er i brug til opbevaring af materiel og maskiner relateret til maskinstation og/eller entrepren√łrvirksomhed, og halvdelen af arealet anvendes til oplag, vaskeplads og parkering, kategoriseres som erhvervs- og √łvrig ejendom. Selvom det resterende areal dyrkes med fx lavintensive landbrugsafgr√łder, vil den erhvervsaktivitet, der ikke vedr√łrer landbruget have et s√•dant omfang, at erhvervsmomentet vejer tungest.

Det er ikke fair at en maskinstation der har under 10 ha lige pludselig skal betale h√łj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene end kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en maskinstation. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.17 Naturarealer, bebyggede ejendomme
Eksempel på betydningen af arealets anvendelse som naturareal
En bebygget ejendom med beboelse i landzone på 10 hektar, hvor jordarealet består af klitarealer og hvor de gamle driftsbygninger anvendes til glaspusteri. Det forhold, at jordarealet består af klitarealer
medf√łrer, at ejendommens landbrugsmoment ikke er tilstr√¶kkeligt stort, hvorfor ejendommen skal kategoriseres som enten erhvervsejendom mv. eller ejerbolig.

Det er ikke fair at en Naturarealer der har under 10 ha lige pludselig skal betale h√łj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene en kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en glaspusteri. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.19 Put and take
Fisk er kun erhverv på havet. På landbrugsjord er det naturformål

 

5.2 Biogasanlæg
Biogasanl√¶g til selvforsyning underst√łtter et landbrugsmoment, uanset st√łrrelse. Biogas anl√¶g er derfor anledning til at kategorisere som landbrug.

 

5.27 Vognmandsvirksomhed
“Hvis der på en ejendom drives vognmandsvirksomhed, er denne anvendelse ikke at betragte som landbrugsdrift, heller ikke selv om der evt. måtte være tale om dyretransport.
Det forhold, at der p√• en ejendom bor en person, som er ansat som chauff√łr ved en vognmand og derfor har sin lastbil med hjem, vil ikke p√•virke ejendommens kategorisering. Det kan sidestilles med andre typer erhverv, hvor det er almindeligt, at medarbejderen f√•r stillet firmabil til r√•dighed som fx elektriker og t√łmrer.
Drives vognmandsvirksomheden fra vurderingsejendommen, vil denne anvendelse kunne p√•virke ejendommens kategori i st√łrre omfang. Her bliver det afg√łrende, hvor mange af ejendommens bygninger og
andelen af udenomsareal, der anvendes til opbevaring af k√łret√łjer, herunder evt. v√¶rksted, mandskabsrum osv.‚ÄĚ

Det er ikke fair at en vognmandsvirksomhed der har under 10 ha lige pludselig skal betale h√łj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene en kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en vognmandsvirksomhed. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.28 Vådområder
‚ÄúEn bebygget ejendom, som hovedsageligt best√•r af v√•domr√•der, naturarealer eller arealer med ekstensiv drift, skal have en betydelig st√łrrelse, for at kunne blive kategoriseret som en landbrugsejendom.‚ÄĚ

Der er ikke belæg for i Vurderingsloven at betegne landbrugsjord i vådområder som ikke intensiv eller andet end hvad det er, nemlig landbrugsjord.
Dette er alene udtryk for ‚ÄúSkatteh√łst‚ÄĚ uden saglig begrundelse.

 

6 Gyldighed
Styresignalet er gyldigt ved offentligg√łrelse hvilket konflikter med en tilbagevirkende kraft. Foreningen henstiller at det nye styresignal er s√• indgribende og √¶ndrende forhold til Vurderingsloven og dens hensigt at der kun kan vurderes efter styresignalet fra offentligg√łrelsen + 6 m√•neder. Herved er der mulighed for borgerne til at forberede sig til vurderingen.

Med venlig hilsen
Foreningen Landbrugsret.

 

 

 

Mail sendt til Anne Marie Karstoft Hertzum

Kære Anne Marie Karstoft Hertzum,
Tak for jeres tilbagemelding, vi er glade for at vi har haft vort m√łde, og vil gerne m√łdes igen hvis det er opportunt.
Vi har nu læst jeres respons, og er glade for at se at Styresignalet er kommenteret på specielt to punkter:

1. Styresignalet skal læses som vejledende og ikke absolut
2. Forpagtning er uden betydning for landbrugsmoment.

Vores notat indeholder mange flere punkter, og vi så gerne at alle punkter adresseres, men vi tager et skridt ad gangen og er således OK med det.

Vi forholder os stadig kritiske p√• fremgangsm√•den som Vurderingsstyrelsen har valgt at gennemf√łre kategorisering p√•.
Vi mener at der ikke er gennemf√łrt beh√łrig partsh√łring, og at fremgangsm√•den v√¶kker minder om gamle tider, hvor bogklubber fremsendte girokort sammen med b√łger, og rykkede for et medlemsskab efter end kort frist i deres medsendte brev. Fremgangsm√•den blev kendt ulovlig, og vi vil forf√łlge dette punkt.
Samtidig er vi st√¶rkt kritiske p√• fremgangsm√•den hvor der udseendes maskinelle breve der med udgangspunkt i styresignalets gr√¶nser for hektar og husdyrhold er sat sk√łn under regel, som skal afvises ved domstolene.
Vi mener s√•ledes ikke at de er hjemmel til at h√•ndh√¶ve hektar gr√¶nser og andre gr√¶nser i Vurderingsloven. Det har ikke v√¶ret hensigten med lovens at mange sm√• landbrug skulle s√¶ttes i h√łj skat, og da styresignalet vil give anledning til at mange bliver ejerbolig, er der brug for justering af styresignalet s√• dette ikke sker.
Vi vil derfor arbejde for at kategorisering sættes på pause, så der kan gives god tid til at danne korrekt datagrundlag for kategorisering, og at styresignalet justeres til at give de rette politiske resultater, og ikke end maksimering af skatter.
Så længe der foregår kategoriseringer med sigte på maksimering af skatter, vil vi opfordre vores medlemmer til at kæmpe hårdt imod, og forhale kategorisering.
Vi er naturligvis √•bne for dialogen, men indser ogs√• at Vurderingsstyrelsen k√łrer videre p√• trods af dialogen.
Derfor har vi kontakt til Forligskredsen for Vurderingsloven, og er godt igang med at fremf√łre vores kritikpunkter.
Vi har stor fremgang i vores forenning, og vi kigger ind i et fremtidigt arbejde med klagesager, som bliver langvarigt.
Det er derfor en meget vigtig tid lige nu, hvor der er mulighed for at afværge mange sager.
Vi ser derfor frem til en fortsat dialog.

Med venlig hilsen
Ronnie Hofs
Landbrugsret