Styresignalet – punkter til vurdering og kommentarer

Se mail til Vurderingsstyrelsen nederst (klik her for at gå til mail)

Lavpraktiske problemer

Det strider efter vores mening imod god forvaltningsskik, at Styrelsen afkræver svar på mangelfuldt og underbelyst grundlag om konsekvenser for omvurdering.
Det skaber stor utryghed om vurderingen og medlemmernes økonomiske fremtid, hvilket er undergravende for medlemmernes liv på landet, og er således en særdeles kraftig kritik af styrelsen.
Der er brug for at styrelsen sammen med et forslag til vurdering fremsender konsekvenser, baseret på det fremsendte grundlag, med besked om, at hvis grundlaget ændres vil skatten også ændres.

Der er udsendt frister for borgerne, der ikke tar hensyn til om der er bedt om aktindsigt. Vi er enige med VS om at proceduren skal være at der gives ny frist EFTER fremsendt aktindsigt og at samtlige frister uden anmodet fremsendt aktindsigt er ugyldig. Derfor henstilles at VS med det samme udsender pressemeddelelse og besked i eboks til borgerne herom.

Når der er fremsendt forslag til vurderingskategori maskinelt skal det oplyses. Herved har borgerne en indsigt i, at de gør klogt i at meddele deres ændringer, som maskinen ikke kender, f eks tinglysningsbyrder mv. Det henstilles at de borgere de har fået maskinel agterskrivelse tilsendes info om at den maskinelle skrivelse bør kommenteres med ændringer fra borgene.

Gennemgang og bemærkninger til Styresignal
Baggrund

Vurderingsstyrelsen sammenblander speciallovgivning og generel lovgivning. Vurderingsstyrelsen har således ikke kompetence til at skønne, hvorvidt jordbrug er lav- eller højintensiv. Dette må alt andet lige ligge hos Landbrugsstyrelsen og andre. Derfor skal alle begrænsninger henført til kompetencer og afgrøder slettes fra styresignalet.
Overgangsordning er indskrænket ejendomsret:
Det er vores klare opfattelse, at overgangsordningen er lovstridig, idet den indskrænker ejendomsret og rettigheder, der er fastsat i andre særlove, herunder ang byggeret.
Der tale om uberettiget forskelsbehandling, idet større landbrugsbedrifter ikke bliver omfattet af denne indskrænkning.

Regelgrundlag

Brud på Legalitetsprincippet: Ejendomsvurderingsloven eller dennes forarbejder giver ikke Vurderingsstyrelsen lovhjemmel til at fastsætte øvre eller nedre grænseværdier, som det sker i styresignalet. Foreningen henleder endvidere opmærksomhed på, at et styresignal er en vejledning, som ikke er juridisk bindende for borgerne, og ikke kan tilsidesætte særloves klassificeringer.
Vi savner derfor hjemmel til de fastsatte kriterier, som ligger til grund for omklassificering.

Agterskrivelser der er udsendt maskinelt tager udgangspunkt i fastsatte grænser.

Vurderingsloven understøtter kun en individuel vurdering, hvorfor en maskinel kategorisering er lovstridig.

Skøn under regel:
Det fremgår af styresignalet, at den landbrugsmæssige anvendelse skal være af “et vist omfang”. Begrebet, “et vist omfang” er ikke fastsat i ejendomsvurderingsloven eller i dennes forarbejder.

Et fagligt skøn om, hvorvidt landbrugsdrift er af “et vist opfang”, må således skulle vurderes ud fra, hvor stor en del af den konkrete ejendom, der anvendes til landbrugsarealer.
At inddrage en nedre grænse, herunder et fiktivt fastlagte arealkrav er skøn under regel, hvilket der ikke er hjemmel til efter ejendomsvurderingslovens § 3 og er i strid med de forvaltningsretlige principper. Foreningen vil derfor foreslå at samtlige grænseværdier genovervejes og/eller slettes.

3.2
“Det kan fx være, hvis ejendommens forholdsvis beskedne areal alene er udlagt til hestefolde til brug for et hobbypræget hestehold på under 5 dyr. Samtidig kan der på andre ejendomme af samme størrelse foregå en specialiseret produktion, hvilket indikerer, at der er tale om en landbrugsejendom.”

Der er ikke en nedre grænse for produktion af heste. Det er således ikke retvisende at sætte en grænse på 5 heste. Mange har typisk 1-2-3-4 heste i produktion på mindre brug. Det afgørende skal være at der ikke er udelukkende private rideheste, som ikke er i produktion.

“Kategoriseringen vil afhænge af en konkret afvejning af, om landbrugsmomentet eller et af de andre momenter i det enkelte tilfælde vejer tungest. Hvis eksempelvis al jord tilhørende en ejendom på nogle få hektar er bortforpagtet, kan dette være en indikation af, at beboelsesmomentet vejer tungest.”

Bortforpagtning betyder at jorden stadig bruges som landbrugsjord. Hvis der pålægges en ekstra skat herpå, bliver denne forretning umulig, og jorden bliver solgt fra. Det er ikke fair, og ikke
hensigtsmæssigt. Det skal derfor være afgørende at jorden ER landbrugsjord og derfor skal beskattes som sådan.
Det er en kæmpe misforståelse, som ingen kan forstå, at landbrugsjord skal beskattes som parcelhus have. Dette vil aldrig blive forstået af borgerne.

 

3.3
“ For at en ejendom kan kategoriseres som en skovejendom, skal der være tale om skov med et produktionspotentiale.”

Agterskrivelser til borgerne beskriver skovstykker som tilfældige træklynger og statuerer Ejerbolig. Dette er ikke i overensstemmelse med styresignalet, der alene forlanger at der er et produktionspotentiale.

 

4
“Det kan således være nødvendigt at afveje betydningen af beboelsesmomentet over for et evt. landbrugs-, skov- eller erhvervsmoment, hvor disse ikke entydigt er de væsentligste.”

At sige at jorden skal beskattes som parcelhus have fordi der er et boligmoment der er samme størrelse som landbrugsmoment f eks pga forpagtning er at “høste” SKAT frem for fair beskatning.
Der er der ikke hjemmel til i par 3 om kategorisering. Det bliver kun fair hvis boligen beskattes for sig og jorden beskattes for sig.

 

4-1
BBR er egenhændigt ændret af Skat, hvor bygninger er karakteriseret som tiloversblevne. Disse er svære at ændre tilbage. Der kan således ikke lægges disse oplysninger til grund for en kategorisering.

 

4-2
“Hvis en ejendom er noteret som en landbrugsejendom jf. landbrugsloven (landbrugspligt), betyder det ikke pr. definition, at den skal kategoriseres som en landbrugsejendom, da ejendomsvurderingslovens og landbrugslovens definition af en landbrugsejendom ikke er ens.”

Det er et brud på eksisterende lovgivning at Skat vil ha en anden definition end Landbrugsloven. At det drejer sig om at opkræve højere skatter fremmer ikke denne omgøring af Landbrugsloven.
Borgerne kommer aldrig til at kunne forstå forskellen og vil være forvirrede frem for afklaret. Skat skal holde sig til simple regler for forståelsen i stedet, hvilket vil betyde at jord skal beskattes som jord, ikke efter anvendelse.
Hvad er definitionen på landbrugsdrift? Den skal findes i Landbrugsloven, der som særlov står over den generelle Vurderingslov.

 

4.2.1.1.1
“Det forhold, at arealet dyrkes med lavintensive afgrøder som fx korn, frø, afgræsning, juletræer, vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at betragte en ejendom med et beskedent jordareal som en landbrugsejendom i vurderingsmæssig sammenhæng.”

Afgrøder vælges her i flæng. De nævnte afgrøder kan ha stort timeforbrug eller på anden måde være intensive. Skats "ekstensive" afgrøder kan være "Intensive" i en landbrugsfaglig sammenhæng
Landbrugsfaglige tidsskrifter om intensive afgrøder, om intensive dyrkningsmetoder osv, er i direkte modsætning til Styresignalets vejledning.
Eksempelvis er græs ikke bare en ekstensiv afgrøde og flerårige afgrøder er heller ikke. Tværtimod er græs en af fremtidens intensive afgrøder, som tilmed er klimavenlig. Ligeså pløjefri dyrkningsmetoder.

Her fra en artikel i Effektiv landbrug:
Det Nationale Bioøkonomipanel kom tidligere på sommeren med deres anbefalinger til regeringen – Omlægning af en del af danske majs- og kornmarker til højtydende græsmarker vil betyde mindre kvælstofudledning og mere proteinfoder til husdyrene.
I Landbrugsbladet bringes den ene artikel efter den anden om bedrifter, der går over til pløjefri dyrkning. På de lettere jorder undgår de sand- og muldfygning og på de tungere lerjorder undgår de at opkøre jorden og sammentrykke den. Jorden bliver bedre. Der er ingen udbyttenedgang. Tværtimod faktisk, og omkostninger ved denne driftsform er langt mindre. Det er derfor forkert at marker der har ligget hen i længere tid er mindre effektive.
Derfor taler ovenstående igen for, at jorden beskattes som landbrugsjord uanset anvendelse, idet der vil være ændringer i intensiv og ekstensiv brug over tid.
At skattefolk skal være eksperter i jordbrug og sætte grænser for hvordan jorden bearbejdes er skudt forbi målet om at sørge for en fornuftig måde at fylde statskassen på.
Det kan kun gå galt.
Derfor bør der ikke være disse regler i en skattelov. Hvad er essensen af landbrugsmæssig drift? Hvad er definitionen på fritids og hobby formål ? Små landbrug kan ikke forrente sig selv, og bliver
altid drevet i fritiden. Derfor er mange at betragte som deltidslandbrug.

 

4.2.1.1.2 Betydning af bortforpagtet areal
“Er en ejendoms landbrugsareal bortforpagtet, kan ejendommen stadig kategoriseres som landbrugsejendom. Det vigtige er i den forbindelse, hvor stort et areal der hører til ejendommen, hvordan landbrugsarealet bliver anvendt, og hvor meget ejendommen generelt anvendes landbrugsmæssigt. Vælger en landmand fx at pensionere sig og i den forbindelse bortforpagte arealerne, vil ejendommen stadig kunne kategoriseres som landbrugsejendom.
Der skal som hovedregel foregå egentlig landbrugsdrift på ejendommens jord eller i driftsbygningerne, for at en ejendom kan blive kategoriseret som landbrugsejendom.”
Der er stor forvirring om bortforpagtning, der ikke angiver tydeligt om jorden betragtes som landbrugsjord eller ej. Det er ikke fair, at en bortforpagtning skal beskattes anderledes end hvis forpagteren ejede jorden, eller en anden person for den sags skyld.
Da landbrugsjord ikke er have, men landbrugsjord giver det kun mening at beskatte hvad det er, nemlig landbrugsjord. Dette skal gælde uanset om jorden er i brug eller ej.
I EU har man landbrug i meget små størrelser, f eks 1000 m2. Er der overvejet sammenhæng til regler i andre lande, og er der klappet af med EU? Skal det undersøges om der er overensstemmelse med EU regler? Dette arbejde er en del af foreningens arbejde, og vil være genstand for undersøgelse og indsigelse for vores medlemmer. Vi forudser et større antal retssager vil tage udgangspunkt heri.

 

4.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier

Her bestemmes indirekte hvad der skal produceres på de mindre gårde. Dette er et indgreb i ejendomsretten, som Forenigen kommer til at undersøge juridisk.

Samtidig oplever mange medlemmer at Vurderingsstyrelsen skriver at der er set heste på deres ejendom, og at dette med det samme betyder at de skal være ejerbolig. Disse overfladiske antagelser er vel ikke ordentlig forvaltning. Hvis der er produktion med heste uanset antal, er det at betragte som landbrug. Hvis der er 2-3 private heste til ridning for familiens medlemmer er det selvfølgelig privat.

Iøvrigt er de ejendomme med flere heste som snu kategoriseres som ejerbolig pga heste typisk ligeglade med om de skal opkræve nogle hundrede kr ekstra for end opstaldning hus deres kunder. Hvis det er meningen at disse ejendomme skal rammes og det går ud over alle andre som bliver hårdt ramt på deres økonomi, er denne lov samfundsskadelig og uduelig, hvorfor styresignalet skal indrettes efter de små landbrug, ikke de store hesteejendomme.

Landbrugsloven foreskriver begrænsninger på antal dyr pr ha, som kan betyde at der ikke kan holdes f eks 20 køer, og derfor kan der forekomme kryds der er uhensigtsmæssige.
Derfor kan der ikke være disse grænser på dyrehold.
Skovbrug har tit søer eller damme, der indeholder fisk fordi der bliver vedligeholdt ved søen. Dette skal være et ligeværdigt driftsegment.
Skal fisk og krebs og andet dyrehold tælles hvert andet år? Bliver der sendt kontrollanter ud der skal tælle, som sender kontrolafgifter? Disse grænseværdier bør slettes.
Et blandet antal dyr kan være en lige så stor landbrugsindsats. Hvilke regler gælder ved forskellige dyrehold på samme ejendom? Dette er en umulig opgave, hvorfor grænseværdier skal slettes.
Definition på erhvervsmæssig husdyrproduktion? Er yderst svær at klassificere, hvorfor det skal slettes.

 

4.2.1.2.4 Heste
Eksempel på ejendom med hobbyhestehold:
En ejendom på 5 hektar, der bebos af ejer. På ejendommen er der en staldbygning, hvor ejers 2 private heste er opstaldet sammen med 2 andre heste. 3 hektar af ejendommens areal er folde og 2 hektar er
forbundet med bygningsparcellen og består af en have og gårdsplads. Ejendommen kategoriseres som ejerbolig.

At de 5 ha landbrugsjord automatisk bliver ejerbolig er ikke fair. Denne “høst” af ekstra skatteprovenue var ikke tiltænkt med lovens tilblivelse. Loven er udelukkende lavet for at strukturere ejendomsbeskatning, ikke at øge provenuet.

 

4.3 Kriterier for kategorisering som skovejendom
Igen er de mange begrænsninger ikke tiltænkt i loven, som ikke har afsæt i ekstra skatter. Derfor skal jord ed skov betragtes som landbrugsjord. Dette er en forvridning af loven uden hjemmel til at sende mange
ejendomme ud af kategorien skovejendom.
Ensartet plantning er ikke et kriterie for skovdrift. Når der er træer er der produktionspotentiale på trods af ensartet plantning, grøfter, lysninger veje mv. som etableres 20 år frem i tiden når de skal skoves.
Et areal der er mark, som selv springer i skov, er også skovdrift flg Landbrugsloven.

 

4.4 Reglerne om kategorien erhvervsejendomme mv.

Denne vægtede beregning er svær at få mening i. Hvis landbrug bliver større, mindskes resultatet og går i retning af erhverv.
Vi kommer i Foreningen til at udarbejde en analyse af beregningsmetoden for at bevise at den er misledende.

 

5.10 Frugtavl og plantager
Der kan ikke være grænser for antal ha ift frugttræer.

 

5.14 Juletræsproduktion
“Dyrkning af juletræer betragtes som landbrugsmæssig produktion. Hvis det sker på et ubebygget areal, skal ejendommen derfor kategoriseres som landbrugsejendom.
Juletræsproduktionen skal dog være af et vist omfang, hvis den foregår på en bebygget ejendom med bolig. Hvis der er juletræsproduktion på over 10 hektar på en ejendom med bolig, vil det som udgangspunkt tale for, at ejendommen kategoriseres som en landbrugsejendom, medmindre ejendommens anvendelse i øvrigt og ejendommens samlede karakter taler for en anden kategori. De 10 hektar afspejler, at produktion af juletræer sidestilles med lavintensive landbrugsafgrøder.”

At kategorisere juletræs produktion som lavintensiv afgrøde er decideret forkert. Der er specielt ved mindre produktioner tale om mange timers arbejde, som skal betyde at driften er intens.
Juletræsproduktion er den eneste intensive landbrugsproduktion, der ikke modtager støtte, og derfor er produktionen tilsyneladende usynlig i Vurderingsstyrelens kategorisering af ejendomme.
Udover at være en højværdiafgrøde er juletræsproduktion også meget arbejdsintensiv med et årligt timeforbrug, som er sammenligneligt med frugtavl og gartneri.

Professionel juletræsproduktion udmærker sig ved, at hvert træ skal behandles/tilses adskillige gange hvert år – det bliver til 40 gange pr. træ i produktionstiden på 8-10 år. I tillæg til almindelig ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse opsættes fuglepinde, og topskudsvæksten reguleres flere gange årligt, ligesom træerne formklippes. Ydermere tilføres næringsstoffer flere gange om året.
Dertil kommer specifikt for mindre juletræsproduktioner, at en stor del af omsætningen foregår via gårdsalg og fæld-selv, som er særligt krævende produktionsmæssigt, fordi forbrugerne efterspørger bevoksninger med uensartede juletræer i forskellige højder og bredder samt gode adgangsforhold. Det betyder f.eks., at hvert enkelt træ skal passes og vurderes ”et-for-et” alt efter formål.
Brugen af større maskiner, der kan behandle flere rækker ad gangen, er derfor, ikke er mulig, og det manuelle input pr. træ er meget større end ved stordrift.

Der bør ikke herske tvivl om, at mindre juletræsproduktioner med primært fokus på fæld-selv skal betragtes som en højintensiv specialafgrøde i lighed med frugtavl og gartneri, hvor arealgrænserne er lavere - 5 ha for landejendomme og først under 1 ha kategoriseres som ejerbolig.

Juletræsproduktionen er professionel og kan på ingen måde sammenlignes med hobbydrift, hvorfor kravet om en ”egentlig landbrugsdrift” på disse ejendomme er opfyldt.

Uberettiget forskelsbehandling er konkurrenceforvridende:
Der er tale om uberettiget forskelsbehandling, som er konkurrenceforvridende. Det er ikke fair, at mindre brug skal beskattes mere end de større konkurrenter, blot fordi arealet er mindre.
Jordbrugen og tidsforbruget er tilsvarende ja til med større, end de større brug, idet størstedelen af arbejdet foregår med håndkraft.
Små brug har i forvejen svært ved at konkurrere med de store plantager, og en skattestigning vil gøre det umuligt at sælge afgrøder med overskud, og dermed kan det ikke længere betale sig at drive jorden.
En omklassificering tvinger de mindre brug til at sælge jorden billigt til den nærmeste større landmand, som vil pløje arealerne, hvilket er til stor ulempe for naturen.
Dette favoriserer helt urimeligt de store bedrifter og er i strid med EU- lovgivning om pleje af naturen.

 

5.16 Maskinstation
Eksempel på maskinstation/entreprenør
En ejendom på 10 hektar, hvor hovedparten af bygningerne er i brug til opbevaring af materiel og maskiner relateret til maskinstation og/eller entreprenørvirksomhed, og halvdelen af arealet anvendes til oplag, vaskeplads og parkering, kategoriseres som erhvervs- og øvrig ejendom. Selvom det resterende areal dyrkes med fx lavintensive landbrugsafgrøder, vil den erhvervsaktivitet, der ikke vedrører landbruget have et sådant omfang, at erhvervsmomentet vejer tungest.

Det er ikke fair at en maskinstation der har under 10 ha lige pludselig skal betale høj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene end kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en maskinstation. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.17 Naturarealer, bebyggede ejendomme
Eksempel på betydningen af arealets anvendelse som naturareal
En bebygget ejendom med beboelse i landzone på 10 hektar, hvor jordarealet består af klitarealer og hvor de gamle driftsbygninger anvendes til glaspusteri. Det forhold, at jordarealet består af klitarealer
medfører, at ejendommens landbrugsmoment ikke er tilstrækkeligt stort, hvorfor ejendommen skal kategoriseres som enten erhvervsejendom mv. eller ejerbolig.

Det er ikke fair at en Naturarealer der har under 10 ha lige pludselig skal betale høj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene en kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en glaspusteri. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.19 Put and take
Fisk er kun erhverv på havet. På landbrugsjord er det naturformål

 

5.2 Biogasanlæg
Biogasanlæg til selvforsyning understøtter et landbrugsmoment, uanset størrelse. Biogas anlæg er derfor anledning til at kategorisere som landbrug.

 

5.27 Vognmandsvirksomhed
“Hvis der på en ejendom drives vognmandsvirksomhed, er denne anvendelse ikke at betragte som landbrugsdrift, heller ikke selv om der evt. måtte være tale om dyretransport.
Det forhold, at der på en ejendom bor en person, som er ansat som chauffør ved en vognmand og derfor har sin lastbil med hjem, vil ikke påvirke ejendommens kategorisering. Det kan sidestilles med andre typer erhverv, hvor det er almindeligt, at medarbejderen får stillet firmabil til rådighed som fx elektriker og tømrer.
Drives vognmandsvirksomheden fra vurderingsejendommen, vil denne anvendelse kunne påvirke ejendommens kategori i større omfang. Her bliver det afgørende, hvor mange af ejendommens bygninger og
andelen af udenomsareal, der anvendes til opbevaring af køretøjer, herunder evt. værksted, mandskabsrum osv.”

Det er ikke fair at en vognmandsvirksomhed der har under 10 ha lige pludselig skal betale høj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene en kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en vognmandsvirksomhed. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.28 Vådområder
“En bebygget ejendom, som hovedsageligt består af vådområder, naturarealer eller arealer med ekstensiv drift, skal have en betydelig størrelse, for at kunne blive kategoriseret som en landbrugsejendom.”

Der er ikke belæg for i Vurderingsloven at betegne landbrugsjord i vådområder som ikke intensiv eller andet end hvad det er, nemlig landbrugsjord.
Dette er alene udtryk for “Skattehøst” uden saglig begrundelse.

 

6 Gyldighed
Styresignalet er gyldigt ved offentliggørelse hvilket konflikter med en tilbagevirkende kraft. Foreningen henstiller at det nye styresignal er så indgribende og ændrende forhold til Vurderingsloven og dens hensigt at der kun kan vurderes efter styresignalet fra offentliggørelsen + 6 måneder. Herved er der mulighed for borgerne til at forberede sig til vurderingen.

Med venlig hilsen
Foreningen Landbrugsret.