Styresignalet – punkter til vurdering

3.2
‚ÄúDet kan fx v√¶re, hvis ejendommens forholdsvis beskedne areal alene er udlagt til hestefolde til brug for et hobbypr√¶get hestehold p√• under 5 dyr. Samtidig kan der p√• andre ejendomme af samme st√łrrelse foreg√• en specialiseret produktion, hvilket indikerer, at der er tale om en landbrugsejendom.‚ÄĚ

Der er ikke en nedre gr√¶nse for produktion af heste. Det er s√•ledes ikke retvisende at s√¶tte en gr√¶nse p√• 5 heste. Mange har typisk 1-2-3-4 heste i produktion p√• mindre brug. Det afg√łrende skal v√¶re at der ikke er udelukkende private rideheste, som ikke er i produktion.

‚ÄúKategoriseringen vil afh√¶nge af en konkret afvejning af, om landbrugsmomentet eller et af de andre momenter i det enkelte tilf√¶lde vejer tungest. Hvis eksempelvis al jord tilh√łrende en ejendom p√• nogle f√• hektar er bortforpagtet, kan dette v√¶re en indikation af, at beboelsesmomentet vejer tungest.‚ÄĚ

Bortforpagtning betyder at jorden stadig bruges som landbrugsjord. Hvis der pålægges en ekstra skat herpå, bliver denne forretning umulig, og jorden bliver solgt fra. Det er ikke fair, og ikke
hensigtsm√¶ssigt. Det skal derfor v√¶re afg√łrende at jorden ER landbrugsjord og derfor skal beskattes som s√•dan.
Det er en kæmpe misforståelse, som ingen kan forstå, at landbrugsjord skal beskattes som parcelhus have. Dette vil aldrig blive forstået af borgerne.

 

3.3
‚Äú For at en ejendom kan kategoriseres som en skovejendom, skal der v√¶re tale om skov med et produktionspotentiale.‚ÄĚ

Agterskrivelser til borgerne beskriver skovstykker som tilfældige træklynger og statuerer Ejerbolig. Dette er ikke i overensstemmelse med styresignalet, der alene forlanger at der er et produktionspotentiale.

 

4
‚ÄúDet kan s√•ledes v√¶re n√łdvendigt at afveje betydningen af beboelsesmomentet over for et evt. landbrugs-, skov- eller erhvervsmoment, hvor disse ikke entydigt er de v√¶sentligste.‚ÄĚ

At sige at jorden skal beskattes som parcelhus have fordi der er et boligmoment der er samme st√łrrelse som landbrugsmoment f eks pga forpagtning er at ‚Äúh√łste‚ÄĚ SKAT frem for fair beskatning.
Der er der ikke hjemmel til i par 3 om kategorisering. Det bliver kun fair hvis boligen beskattes for sig og jorden beskattes for sig.

 

4-2
‚ÄúHvis en ejendom er noteret som en landbrugsejendom jf. landbrugsloven (landbrugspligt), betyder det ikke pr. definition, at den skal kategoriseres som en landbrugsejendom, da ejendomsvurderingslovens og landbrugslovens definition af en landbrugsejendom ikke er ens.‚ÄĚ

Det er et brud p√• eksisterende lovgivning at Skat vil ha en anden definition end landbrugsloven. At det drejer sig om at opkr√¶ve h√łjere skatter fremmer ikke denne omr√łring af landbrugsloven.
Borgerne kommer aldrig til at kunne forstå forskellen og vil være forvirrede frem for afklaret. Skat skal holde sig til simple regler for forståelsen i stedet, hvilket vil betyde at jord skal beskattes som jord, ikke efter anvendelse.

 

4.2.1.1.1
‚ÄúDet forhold, at arealet dyrkes med lavintensive afgr√łder som fx korn, fr√ł, afgr√¶sning, juletr√¶er, vil som udgangspunkt ikke v√¶re tilstr√¶kkeligt til at betragte en ejendom med et beskedent jordareal som en landbrugsejendom i vurderingsm√¶ssig sammenh√¶ng.‚ÄĚ

Afgr√łder v√¶lges her i fl√¶ng. De n√¶vnte afgr√łder kan ha stor timeforbrug eller p√• anden m√•de v√¶re intensive. Skats "ekstensive" afgr√łder kan v√¶re "Intensive" i en landbrugsfaglig sammenh√¶ng Landbrugsfaglige tidsskrifter om intensive afgr√łder, om intensive dyrkningsmetoder osv, er i direkte mods√¶tning til Styresignalets vejledning.
Eksempelvis er gr√¶s ikke bare en ekstensiv afgr√łde og fler√•rige afgr√łder er heller ikke. Tv√¶rtimod er gr√¶s en af fremtidens intensive afgr√łder, som tilmed er klimavenlig. Liges√• pl√łjefri dyrkningsmetoder.
Her fra en artikel i Effektiv landbrug:
Det Nationale Bio√łkonomipanel kom tidligere p√• sommeren med deres anbefalinger til regeringen ‚Äď Oml√¶gning af en del af danske majs- og kornmarker til h√łjtydende gr√¶smarker vil betyde mindre kv√¶lstofudledning og mere proteinfoder til husdyrene. I Landbrugsbladet bringes den ene artikel efter den anden om bedrifter, der g√•r over til pl√łjefri dyrkning. P√• de lettere jorder undg√•r de sand- og muldfygning og p√• de tungere lerjorder undg√•r de at opk√łre jorden og sammentrykke den. Jorden bliver bedre. Der er ingen udbyttenedgang. Tv√¶rtimod faktisk, og omkostninger ved denne driftsform er langt
mindre. Det er derfor forkert at marker der har ligget hen i længere tid er mindre effektive.
Derfor taler ovenstående igen for, at jorden beskattes som landbrugsjord uanset anvendelse, idet der vil være ændringer i intensiv og ekstensiv brug over tid.
At skattefolk skal v√¶re eksperter i jordbrug og s√¶tte gr√¶nser for hvordan jorden bearbejdes er skudt forbi m√•let om at s√łrge for en fornuftig m√•de at fylde statskassen p√•.
Det kan kun gå galt.
Derfor b√łr der ikke v√¶re disse regler i en skattelov.

 

4.2.1.1.2
"Betydning af bortforpagtet areal"
Er en ejendoms landbrugsareal bortforpagtet, kan ejendommen stadig kategoriseres som landbrugsejendom. Det vigtige er i den forbindelse, hvor stort et areal der h√łrer til ejendommen, hvordan landbrugsarealet bliver anvendt, og hvor meget ejendommen generelt anvendes landbrugsm√¶ssigt. V√¶lger en landmand fx at pensionere sig og i den forbindelse bortforpagte arealerne, vil ejendommen stadig kunne kategoriseres som landbrugsejendom.

 

4.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier

Dyregruppe

Dyrearter omfattet

Nedre grænseværdi

Øvre grænseværdi

Kvæg og heste

Kvæg og heste

5 stk

20 stk

Klovdyr

Svin, får, geder og
hjorte

10 stk

40 stk

Fjerkræ

Høns, ænder, gæs,
kalkuner, perlehøns,
vagtler, duer, fasaner

50 stk

150 stk

Strudsefugle

Alle

10 stk

40 stk

Pelsdyr

Mink, chinchilla og
ildere

25 stk

200 stk

Fisk

Alle

100 stk

1.000 stk

Krebs

Krebs

30 kg

100 kg

Her bestemmes indirekte hvad der skal produceres p√• de mindre g√•rde. Dette er et indgreb i ejendomsretten, som Forenigen kommer til at unders√łge juridisk.

Samtidig oplever mange medlemmer at Vurderingsstyrelsen skriver at der er set heste p√• deres ejendom, og at dette med det samme betyder at de skal v√¶re ejerbolig. Disse overfladiske antagelser er vel ikke ordentlig forvaltning. Hvis der er produktion med heste uanset antal, er det at betragte som landbrug. Hvis der er 2-3 private heste til ridning for familiens medlemmer er det selvf√łlgelig privat.

I√łvrigt er de ejendomme med flere heste som snu kategoriseres som ejerbolig pga heste typisk ligeglade med om de skal opkr√¶ve nogle hundrede kr ekstra for end opstaldning hus deres kunder. Hvis det er meningen at disse ejendomme skal rammes og det g√•r ud over alle andre som bliver h√•rdt ramt p√• deres √łkonomi, er denne lov samfundsskadelig og uduelig, hvorfor styresignalet skal indrettes efter de sm√• landbrug, ikke de store hesteejendomme.

 

4.2.1.2.4 Heste
Eksempel på ejendom med hobbyhestehold:

En ejendom på 5 hektar, der bebos af ejer. På ejendommen er der en staldbygning, hvor ejers 2 private heste er opstaldet sammen med 2 andre heste. 3 hektar af ejendommens areal er folde og 2 hektar er
forbundet med bygningsparcellen og består af en have og gårdsplads. Ejendommen kategoriseres som

At de 5 ha landbrugsjord automatisk bliver ejerbolig er ikke fair. Denne ‚Äúh√łst‚ÄĚ af ekstra skatteprovenue var ikke tilt√¶nkt med lovens tilblivelse. Loven er udelukkende lavet for at strukturere ejendomsbeskatning, ikke at √łge provenuet.

 

4.3 Kriterier for kategorisering som skovejendom
Igen er de mange begrænsninger ikke tiltænkt i loven, som ikke har afsæt i ekstra skatter. Derfor skal jord ed skov betragtes som landbrugsjord. Dette er en forvridning af loven uden hjemmel til at sende mange
ejendomme ud af kategorien skovejendom.

 

4.4 Reglerne om kategorien erhvervsejendomme mv.


Denne v√¶gtede beregning er sv√¶r at f√• mening i. Hvis landbrug bliver st√łrre, mindskes resultatet og g√•r i retning af erhverv.
Vi kommer i Foreningen til at udarbejde en analyse af beregningsmetoden for at bevise at den er misledende.

 

5.14 Juletræsproduktion
“Dyrkning af juletræer betragtes som landbrugsmæssig produktion. Hvis det sker på et ubebygget areal, skal ejendommen derfor kategoriseres som landbrugsejendom.
Juletr√¶sproduktionen skal dog v√¶re af et vist omfang, hvis den foreg√•r p√• en bebygget ejendom med bolig. Hvis der er juletr√¶sproduktion p√• over 10 hektar p√• en ejendom med bolig, vil det som udgangspunkt tale for, at ejendommen kategoriseres som en landbrugsejendom, medmindre ejendommens anvendelse i √łvrigt og ejendommens samlede karakter taler for en anden kategori. De 10 hektar afspejler, at produktion af juletr√¶er sidestilles med lavintensive landbrugsafgr√łder.‚ÄĚ

At kategorisere juletr√¶s produktion som lavintensiv afgr√łde er decideret forkert. Der er specielt ved mindre produktioner tale om mange timers arbejde, som skal betyde at driften er intens.

 

5.16 Maskinstation
Eksempel p√• maskinstation/entrepren√łr
En ejendom p√• 10 hektar, hvor hovedparten af bygningerne er i brug til opbevaring af materiel og maskiner relateret til maskinstation og/eller entrepren√łrvirksomhed, og halvdelen af arealet anvendes til oplag, vaskeplads og parkering, kategoriseres som erhvervs- og √łvrig ejendom. Selvom det resterende areal dyrkes med fx lavintensive landbrugsafgr√łder, vil den erhvervsaktivitet, der ikke vedr√łrer landbruget have et s√•dant omfang, at erhvervsmomentet vejer tungest.

Det er ikke fair at en maskinstation der har under 10 ha lige pludselig skal betale h√łj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene end kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en maskinstation. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.17 Naturarealer, bebyggede ejendomme
Eksempel på betydningen af arealets anvendelse som naturareal
En bebygget ejendom med beboelse i landzone på 10 hektar, hvor jordarealet består af klitarealer og hvor de gamle driftsbygninger anvendes til glaspusteri. Det forhold, at jordarealet består af klitarealer
medf√łrer, at ejendommens landbrugsmoment ikke er tilstr√¶kkeligt stort, hvorfor ejendommen skal kategoriseres som enten erhvervsejendom mv. eller ejerbolig.

Det er ikke fair at en Naturarealer der har under 10 ha lige pludselig skal betale h√łj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene en kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en glaspusteri. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.27 Vognmandsvirksomhed
“Hvis der på en ejendom drives vognmandsvirksomhed, er denne anvendelse ikke at betragte som landbrugsdrift, heller ikke selv om der evt. måtte være tale om dyretransport.
Det forhold, at der p√• en ejendom bor en person, som er ansat som chauff√łr ved en vognmand og derfor har sin lastbil med hjem, vil ikke p√•virke ejendommens kategorisering. Det kan sidestilles med andre typer erhverv, hvor det er almindeligt, at medarbejderen f√•r stillet firmabil til r√•dighed som fx elektriker og t√łmrer.
Drives vognmandsvirksomheden fra vurderingsejendommen, vil denne anvendelse kunne p√•virke ejendommens kategori i st√łrre omfang. Her bliver det afg√łrende, hvor mange af ejendommens bygninger og
andelen af udenomsareal, der anvendes til opbevaring af k√łret√łjer, herunder evt. v√¶rksted, mandskabsrum osv.‚ÄĚ

Det er ikke fair at en vognmandsvirksomhed der har under 10 ha lige pludselig skal betale h√łj skat af ganske almindelig landbrugsjord. Alene en kategorisering skal ikke udgangspunkt for skat.
Derfor skal landbrugsjord beskattes for hvad det er, og ikke for noget andet, f eks en vognmandsvirksomhed. Det er landbrugsjord og bliver aldrig andet.

 

5.28 Vådområder
‚ÄúEn bebygget ejendom, som hovedsageligt best√•r af v√•domr√•der, naturarealer eller arealer med ekstensiv drift, skal have en betydelig st√łrrelse, for at kunne blive kategoriseret som en landbrugsejendom.‚ÄĚ

Der er ikke belæg for i Vurderingsloven at betegne landbrugsjord i vådområder som ikke intensiv eller andet end hvad det er, nemlig landbrugsjord.
Dette er alene udtryk for ‚ÄúSkatteh√łst‚ÄĚ uden saglig begrundelse.